Dansk retriever Klub støver vores forslag af og fremsætter til generalforsamlingen 2018.

Altid dejligt når de tanker man render rundt og har bliver forsøgt ført ud i virkeligheden. I 2012 stillede vi forslag om et klageudvalg i DRK dengang var ordlyden således.

Forslag 5: Klagenævn Der oprettes et klagenævn, hvor en afgørelse truffet af bestyrelsen kan indbringes, hvis afgørelsen vil medføre begrænsninger for medlemmet i forhold til aktiviteter og øvrige tilbud i DRK. Afgørelsen er først endelig, når klagenævnet har taget stilling og meddelt afgørelsen til de involverede parter. Den involverede part kan efter afgørelsen forlange at blive gjort bekendt med sagens akter. Klagenævnet er uafhængigt af bestyrelse og andre organer. Klagenævnet består af 3 personer, samt suppleanter. Medlemmer af klagenævnet kan ikke samtidig være tillidsperson i DRK. Der vælges på hver generalforsamling 1 medlem til klagenævnet samt 1 suppleant. Valgperioden er 3 år. Klagenævnet konstituerer sig selv. Afgørelser i klagenævnet afgøres ved stemmeflertal. Klagenævnet kan søge juridisk vejledning efter behov. Klagenævnets afgørelse er endelig.

Motivation: Forslaget har afsæt i 2 konkrete sager, hvor bestyrelsen har frataget et medlem muligheden for at kunne repræsentere DRK ved internationale markprøver, ligesom han ikke kan købe en kennelannonce. Sagen er forsøgt indbragt for DKK af medlemmet, men forgæves Et klagenævn vil betyde, at et medlem kan klage til nævnet, hvis bestyrelsen har begrænset medlemmets mulighed for at benytte aktiviteter og øvrige tilbud i DRK. Som det er i dag, så behandles og afgøres sagen i bestyrelsen, og bestyrelsens afgørelse er endelig. At klage over er afgørelse til den bestyrelse, som har truffet afgørelsen, virker formålsløst for de fleste. Da en sådan afgørelse ofte vil have store konsekvenser for medlemmet bør det være en ret, at uvildige øjne kan se på sagen igen. Klagenævnet har mulighed for at søge juridisk vejledning, da tolkning af love og vedtægter kan være kompliceret. Nævnet kan ændre bestyrelsens afgørelse og det er vigtigt, da DKK ikke fører sager for enkeltmedlemmer. 

Bestyrelsens kommentar: Forslaget fratager bestyrelsen sine beføjelser, som anført i vedtægterne § 9, stk. 12: ”Bestyrelsen kan træffe afgørelse i alle forhold, der ikke udtrykkeligt henhører under generalforsamlingen eller urafstemning”. Skulle forslaget nyde fremme på generalforsamlingen, vil det kræve en vedtægtsændring, og forslaget vil således skulle bearbejdes med henblik på indarbejdelse i DRK’s vedtægter. Det bearbejdede forslag skal efterfølgende fremlægges på førstkommende generalforsamling, og ved godkendelse her, sendes til urafstemning og endelig godkendelse i DKK, inden forslaget kan træde i kraft.

Nu stille bestyrelsen som sagt forslagt igen, dog med små ændringer som betyder at det ikke bliver et uvildig udvalg som vi forsøgte med i 2012, men et udvalgt med repræsentanter fra  de tunge udvalg og bestyrelsen.  Så skulle man ønske sig noget at dette udvalg, så skulle det være at der ud over de tre fra bestyrelsen og de to tunge udvalg sad 4 uvildige brugere fra medlems rækkerne. Med håb om vedtagelse af  et forslag som på mange måde minde om det der blev afvist i 2012 - syntes vi bestemt man skal stemme ja.



Kommentarer